• THYBORØN
  • HARBOØRE
  • VICTORIA STREET STATION
  • STRANDE
  • KLINKBY
  • LEMVIG
  • FÅRE
  • BÆKMARKSBRO
  • VEMB

Seværdigheder
Harboøre


Flyvholmvej 31
7673 Harboøre
T 9782 0025
W jernkysten.dk

Flyvholm Redningsstation er den næstældste redningsstation i Danmark. Det første bådhus blev opført i 1847 ved gården Flyvholm. Her lå stationen frem til 1934, hvor e nyt bådhus blev opført på adressen.

I perioden 1852-1954 stod Flyvholm Redningsstation for 73 aktioner og reddede i alt 755 nødstedte personer - det højeste antal for nogen redningsstation i perioden.

Flyvholm Redningsstation blev endeligt nedlagt i 1995, og i dag er der museum, hvor man kan se de dramatiske kampe for at redde liv på havet.

Stå af ved: Harboøre St. (2,2 km, ca. 27 min. gang eller 7 min. på cykel)

Nørregade 2A
7673 Harboøre
T
W

Midt i Harboøre ligger Harboøre Kirke - en nyromansk bygning opført i 1910. I kirken er der en altertavle fra renæssancen (1605), men det nuværende maleri i altertavlen er udført af Axel Hou i 1910.

En del af udsmykningen i kirken, og ligeledes en del af gravstenene på kirkegården, fortæller om de drukneulykker, som har præget sognet gennem tiderne.

Stå af ved: Harboøre St. (450 m, ca. 5 min. gang)

Haarum

Hazevej
7673 Harboøre

Haarum ligger lidt udenfor Harboøre, og er et fredet naturområde med råvildt og et rigt fugleliv. I området er der grusveje og naturstier, så der er gode muligheder for lange gåture. Når man kommer til spidsen af Haarum har man mod syd udsigt over Nissum Bredding og Kappel ved Lemvig og Gjellerodde. Mod nord kan man se bakkerne ved Thy og Vestervig Kirke.

I øjeblikket er man i gang med at anlægge Haarum Havn til gavn for områdets lystfiskere.

Området lægger desuden navn og plads til den årlige musikfestival Haze over Haarum, som hvert år i første weekend i juni afholdes med store navne fra den danske musikscene på plakaten.

Stå af ved: Harboøre St. (5,5 km, ca. 1 times gang eller 17 min. på cykel)

 Facebook