Remisen gøres klar til fremtidens tog


Tekst: Erik Poulsen . Foto: Henrik Vinther Krogh

Overtagelsen af togdriften mellem Holstebro og Skjern samt udsigten til batteritog kræver udvidelse og ombygninger i værkstedet hos Midtjyske Jernbaner i Lemvig.

Bag togstationen i Lemvig fører fire sidespor hen til en stor værkstedshal. På jernbane-dansk hedder det en remise. Her serviceres, vedligeholdes og opbevares de tog, som Midtjyske Jernbaner har på skinnerne mellem Thyborøn og Vemb. 

Remisen indeholder derfor købstadens absolut længste smøregrave samt en vaskehal, der er lige så lang som et togsæt. Værkstedshallerne fra 1981 står overfor en udvidelse og ombygning med blandt andet nye administrationslokaler. 

De præcise ombygningsplaner afhænger blandt andet af, hvilke togtyper, som Midtjyske Jernbaner skal køre med på strækningen Holstebro-Skjern. Her overtager man fra december i år togdriften fra Arriva. Der følger tre eller fire tungere dieseltog med, men det er uafklaret, om de er af typen Desiro eller Lint. 

”Hvis det bliver fire Desiro, så skal de vedligeholdes i Lemvig. Får vi tre Lint-tog, kan vi kun lave service om aftenen og natten, når der kan tages tog ud af drift. I så fald bliver vi nok i første omgang nødt til at leje os ind hos Arriva i Struer. Lint-togsæt er også så lange, at de dækker hele graven i værkstedet. I så fald skal vi have lavet nogle nye trappeopgange fra graven i siderne, ligesom for eksempel udsugning og olieudskiftning skal indrettes til nye tog. Vores værksted her i Lemvig er dejligt stort, men det er helt sikkert, er, at vi skal have indrettet et afsnit til toilettømning. I vores egne tog er toiletterne luk- ket, så vi har ikke hidtil haft behovet for at kunne koble os på kloaknettet, når togene kommer herind”, forklarer Bjarne Christensen, teknisk chef hos Midtjyske Jernbaner. 

Han er født og opvokset i Møborg, hvorfra han kom i lære på værkstedet hos VLTJ i 1991 – og har været der lige siden i en række funktioner i det lille selskab, der fra 2008 har heddet Midtjyske Jernbaner. Bjarne Christensen har både været i smøregraven, kørt som lokomotivfører og buschauffør samt styret arbejdet som værkfører. Siden 2017 som teknisk chef med ansvar for både værkstedet og infrastrukturen; skinner, perroner og stationer: 

”Jeg har også været med til at gøre tog rene og køre sveller ud. I dag har jeg ansvaret for fire en halv mand på værkstedet og fire mand på baneafdelingen. Vi har senest udvidet med to nye på værkstedet, så vi er klar til at overtage vedligeholdelsen af togene på strækningen Holstebro-Skjern”.

Tog med udskudt pensionsalder

Remisens omdrejningspunkt har hidtil været de fire gamle togsæt, som i de seneste år i flere omgange har fået udsat pensionsalderen. Håbet er, at de kan holdes kørende i yderligere fire år. To togsæt står for den daglige drift, mens det tredje er på værksted til service, og det fjerde sæt – ’Kysten’ - er i reserve, hvis noget går galt. 

”’Kysten’ består af to motorvogne, så den har fire motorer. Den er dobbelt så dyr i drift og kører derfor mindst muligt. Vores togsæt er jo alle ret gamle og sat sammen af tog fra forskellige privatbaner. ’Heden’ er for eksempel fra Nordjyske Jernbaner. Det er kun ’Tangen’ fra 1983, der fuldt ud er leveret hertil”, fortæller Bjarne Christensen. 

Midtjyske Jernbaner er således det sidste sted i Europa, hvor man kører med de såkaldte Y-tog. Den tekniske chef, der kalder sig selv jernbane-nørd, har i hvert fald kun kendskab til, at tilsvarende tog kører på sydamerikanske skinner i Peru. På pallereolerne med gamle reservedele til Y-tog står der derfor blandt andet ’Holbæk-tog’, som er rester fra jernbanen i Odsherred: 

”Mange af vores reservedele er plukket af de tog, som vi gennem årene har overtaget fra andre privatbaner. Det er vi nødt til at gemme, fordi der er dele, som vi ikke ellers kan få fat i. Pludseligt er brændstofdyser til motoren noget, der ikke længere bliver standardproduceret, hvorfor vi er nødt til at købe de 12, der er tilbage på et lager i Brasilien, 

Vi er også det sidste selskab her i landet, der ikke skifter hele toghjulet, når det er slidt ned. Vi får i stedet stadigt lavet hjul-bandager, så vi nøjes med at skifte ’dækket’”.

Nye folk til fremtidens opgaver

De beskedne kontorlokaler i værkstedet står også overfor en udvidelse med nye arbejdspladser. Bjarne Christensen og Midtjyske Jernbaner er nemlig i fuld gang med at ansætte selskabets første baneingeniør samt en materielkyndig medarbejder. Det sker for at bidrage til fremtidens udfordringer med togene fra den nye strækning, montering af nyt signalprogram, batteritog til Lemvigbanen samt på sigt en ombygning af hele skinnenettet mellem Vemb og Thyborøn. Det er ikke sket siden 1980’erne. 

”I første omgang handler det om en total spor- renovering af de 6,3 kilometer skinnenet mellem Thyborøn Station og Rønland i 2026. Projekteringen skal i gang flere år i forvejen, og siden følger resten af banen. Formentlig i 2030. Vi har også brug for den materielkyndige og baneingeniøren i forhold til de nye batteritog, hvor Lemvig Station skal ombygges, så togene kan blive opladet. Perron og ventefaciliteter trænger også til et løft, ligesom der hele tiden kommer nye regler og krav til infrastrukturen”, fortæller den tekniske chef. 

Han har været med ude i Europa for at se på nye tog og forudser, at en løsning med batteritog fra tidligst 2023 bliver den største forandring af den lille, vestjyske jernbane i de foreløbigt 29 år, han har været ansat: 

”Jeg glæder mig helt vildt til batteritog, som sikkert vil tiltrække både turister og jernbane-entusiaster. Men jeg tror også, at det er en større opgave, end jeg forestiller mig. Når man snakker med autoværksteder, der begynder at arbejde med el- og hybridbiler, så siger de, at der er så mange andre regler, som man skal overholde. Det er jeg slet ikke begyndt at tænke på endnu, men jeg er klar over, at det bliver som et skifte fra dag til nat for os. Selve toget er der ikke noget overraskende i, men der bliver en masse krav i forhold til stærkstrøm, som vi skal til at sætte os ind i. Jeg er blandt andet spændt på, om vores værksted overhovedet er bygget til det. Vi skal derfor helt sikkert til Slesvig-Holsten for at se på erfaringer, når de første batteritog bliver sat ind dernede”.

Natarbejde med skinnenettet

Midtjyske Jernbaner fragtede i begyndelsen af juni næsten 3200 nye træsveller ud på sporet mellem Lemvig og Vemb. I den seneste måned er de lagt ind under skinnerne som erstatning for gamle sveller af imprægneret bøgetræ. 

”En entreprenør punktudskifter med nogle års mellemrum de rådne sveller, som vi løbende har mærket op under vores gennemgang af sporet. I et par omgange har vi tidligere skiftet fra Thyborøn til Lemvig. Denne gang er det hele Vemb-banen mod syd. Arbejdet foregår om natten, så det ikke forstyrrer den daglige drift. Senere i august og september kommer der så en ’stoppe-maskine’, der stopper nye stenskærver ind mellem svellerne. Det justerer sporet, så man bagefter gerne skulle mærke en bedre komfort i togene. Sådan som man allerede nu kan opleve det på Thyborøn-banen”, forklarer Bjarne Christensen. 

9000 ton skærver bliver derfor i begyndelsen af august kørt ud til sporet som forberedelse til spor-arbejdet: 

”Vi har et par selvtømmer-vogne og lejer yderligere ni, så vi kan lægge en tynd stribe skærver ud langs begge sider af sporet samt mellem skinnerne. Om natten kommer stoppe-maskinen så for at få justeret sporet”. 

De nye tog bliver tungere end de nuværende. Fremtidens skinnenet bliver derfor formentlig med betonsveller og højere, stærkere skinner. Det vil give en bedre køreoplevelse, men er også nødvendigt for at kunne håndtere stigende godsmængder, og under alle omstændigheder trænger sporet til at blive fornyet. 

En udskiftning til betonsveller betegnes ikke som vedligehold, men derimod som en ombygning af sporet. Det kræver en hel del papirarbejde i forhold til blandt andet sikkerhedsgodkendelser, så det har Midtjyske Jernbaner foreløbigt kun gjort over 700 meter på Bonnet Station. Både spor 1 og 2 har i et par år rullet hen over betonsveller. 

På resten af Lemvigbanen kører togene med en fart på op 75 km/t som hidtil hen over træsveller. 

Artiklen er produceret i samarbejde med Midtjyske Jernbaner og Magasinet VESTKYSTEN.
 Facebook