Nu også med Rejsekort

9. marts 2018
Fra den 18. marts vil det være muligt at benytte Rejsekort i vores tog. Det har længe været et ønske hos både os og vore passagerer, og endelig er det lykkedes at få installeret en såkaldt busløsning, hvor systemet for ind- og udcheckning er ombord i selve toget.
 
Vi håber, det bliver til glæde og gavn for mange - og man kan faktisk allerede nu hente et skema på Lemvig Station til udstedelse af Rejsekort. Naturligvis kan man også selv gå på www.rejsekort.dk og bestille, hvad man har behov for.

Fra 18. marts bliver Lemvig Station som tidligere nævnt ligeledes vejledningssted for Midttrafiks produkter, så man kan få hjælp til at vælge, hvad slags kort/billet, der vil være bedst til ens rejsemønster.

Billedet er lånt fra rejsekort.dk.

Og man kan jo stadigvæk også købe sin DSB-billet på stationen, det bliver ganske uændret.